Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der blandt andet omhandler begrænsning i underskuds-modregning for selskaber (dog altid 7,5 mio. kr.), afgivelse af revisorerklæring ved virksomhed i et land uden for EU/EØS, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, offentliggørelse af selskabers skattebetalinger på internettet og andre spændende ting.

Lovforslagets hovedpunkter

Hovedpunkterne i lovforslaget er følgende:

  1. Begrænsning af selskabers mulighed for underskudsmodregning
  2. Revisorerklæring ved kontrollerede transaktioner
  3. Bøder for mangelfuld transfer pricing dokumentation
  4. Hæftelse for selskabsskatter mv. i sambeskattede selskaber
  5. Offentliggørelse af selskabers skattebetalinger mv.
  6. Skærpelse af reglerne om underskudsfremførsel ved skattefri omstrukturering
  7. Indkomstopgørelsen i et fast driftssted
  8. Underskudsbegrænsning ved ejerskifte i faste driftssteder i Danmark
  9. Bødestraf for manglende indeholdelse af renteskat

10. Begrænset skattepligt af anlægsaktier, der indgår i et fast driftssted i Danmark

11. Fusion af gensidige forsikringsforeninger og helejede datterselskaber

1. Underskudsmodregning

Det foreslås, at der indføres begrænsning i selskabers mulighed for fuldt ud at modregne fremførselsberettigede underskud i positiv indkomst. 7,5 mio. kr. kan altid modregnes i positiv skattepligtig indkomst. Et resterende fremførselsberettiget underskud kan højst nedbringe restindkomsten med 60 %.

Eksempel

Underskud til fremførsel                                                10.000.000 kr.

Skattepligtig indkomst i 2013                                         10.000.000 kr.

Underskud til modregning                                             – 7.500.000 kr.

Indkomst herefter                                                         2.500.000 kr.

Yderligere underskud til modregning (60 % af 2,5 mio. kr.)  – 1.500.000 kr.

Skattepligtig indkomst                                                    1.000.000 kr.

Resterende underskud til fremførsel                                   1.000.000 kr.

Selskabet skal således i 2013 betale skat af en indkomst på 1,0 mio. kr. Der mistes ikke noget skattemæssigt underskud, da det kan fremføres til et senere år med positiv indkomst.

For sambeskattede selskaber skal begrænsningen i retten til underskudsmodregning ske på sambeskatningsniveau. Det er således summen af årets skattepligtige indkomster for de sambeskattede selskaber før modregning af underskud for tidligere år, der danner grundlag for vurderingen af, om der skal ske underskudsbegrænsning. Med de nye regler bliver det ikke nemmere at holde styr på modregning af underskud i sambeskatning og hvilket beløb, der kan fremføres i det enkelte selskab!

Udenlandske selskaber, der driver virksomhed gennem et fast driftssted i Danmark, er efter lovforslaget også omfattet af den foreslåede begrænsning i underskudsmodregning.

Ikrafttræden

Ændringen skal efter forslaget have virkning for underskud, der fremføres til modregning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere.

2. Revisorerklæringer ved kontrollerede transaktioner og i underskudsselskaber

Efter skattekontrollovens § 3 B skal virksomheder udfærdige og opbevare TP-dokumentation for kontrollerede transaktioner.

Det foreslås, at SKAT i visse tilfælde kan pålægge disse virksomheder at indsende en revisorerklæring, jf. revisorlovens § 1, stk. 2, om TP-dokumentationen. Erklæringspålægget forudsætter, at SKAT først har fået forelagt den skriftlige TP-dokumentation.

Erklæringen skal afgives af en ”uafhængig” revisor, det vil sige en anden revisor end den, der har revideret virksomhedens regnskab og medvirket til at tilvejebringe TP-dokumentationen.

SKAT kan kun kræve en revisorerklæring, når enten

  • virksomheden har haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller juridiske personer i lande uden for EU og EØS, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, eller
  • virksomheden har haft gennemsnitligt driftsmæssigt underskud i 4 på hinanden følgende indkomstår, målt som resultat af primær drift før finansiering, ekstraordinære poster og skat.

Ikrafttræden

SKAT skal efter lovforslaget have mulighed for at indhente en sådan revisorerklæring fra og med den 1. januar 2013.

3. Bøder for mangelfuld transfer pricing dokumentation

De generelle bøderegler foreslås ændret, således at det fremgår, at bødeberegningen kan tage udgangspunkt i forskellige objektive kriterier og den mulige skattefordel. Der indføres en fast bødestørrelse på 250.000 kr. (grundbeløb) med tillæg på 10 % af den forhøjede indkomst for manglende eller mangelfuld transfer pricing dokumentation.

Ikrafttræden

Det foreslås, at denne bestemmelse træder i kraft den 1. juli 2012.

4. Hæftelse for selskabsskat og udbytteskat mv. i sambeskatningsforhold

Der foreslås indført solidarisk hæftelse for selskabsskat samt kildeskat på renter, royalties og udbytter i sambeskattede selskaber. Endvidere foreslås solidarisk hæftelse for skat af konkursindkomst.

Selskabsskat

Det foreslås, at hæftelsen for nationalt sambeskattede selskaber udvides, således at alle selskaber omfattet af sambeskatningen som udgangspunkt hæfter for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret.

Hæftelsen foreslås opdelt i 2 trin således, at administrationsselskabet og andre helejede selskaber i sambeskatningen skal hæfte solidarisk for den del af indkomstskatten mv., der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.

Afgørende for, om et selskab skal anses for helejet, er, hvorvidt hele selskabets kapital ved indkomstårets udløb er ejet af et eller flere koncernselskaber. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af, om selskabet skal anses for helejet.

Det foreslås endvidere, at de andre selskaber i sambeskatningen («minoritetsselskaberne«) alene skal hæfte subsidiært, det vil sige, at krav kun kan rettes mod disse selskaber, hvis der forgæves er forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk, jf. ovenfor. Det krav, der kan gøres gældende mod disse selskaber, er desuden begrænset til den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes af andre koncernselskaber.

Hvis et selskab udtræder af sambeskatningen, hæfter selskabet ikke for skattekrav vedrørende de øvrige selskaber, der er omfattet af sambeskatningen, fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen. Fra tidspunktet for udtrædelsen hæfter det udtrædende selskab således kun for den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som er fordelt til selskabet, svarende til den hæftelse selskabet er undergivet efter de gældende regler.

Frasælges et selskab ud af koncernen, hæfter det frasolgte selskab ikke for selskabsskat mv., der relaterer sig til den tilbageværende del af koncernen fra tidspunktet for overdragelsen af selskabet. Ophøret af hæftelsen for et udtrædende selskab skal ikke gælde, hvis den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.

Opstår der derimod et skattekrav mod det frasolgte selskab, hæfter samtlige de selskaber fortsat, der indgik i sambeskatningen det pågældende år.

Hæftelsen for koncerner, der har valgt international sambeskatning foreslås ”justeret”, så de tilpasses ovenstående regler for nationalt sambeskattede selskaber.

Kildeskat af udbytte, renter og royalty

De beskrevne foreslåede hæftelsesregler skal efter forslaget også gælde for kildeskat, som selskaberne er forpligtet til at indeholde af udbytte, renter og royalty.

Konkursindkomst

Endelig forslås det, at hæftelsesreglerne også gælder for konkursindkomst, når selskaberne har været sambeskattet forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

Ikrafttræden

Den solidariske hæftelse for selskabsskat skal efter forslaget have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. Det foreslås endvidere, at selskaber, der indgår i en sambeskatning, ikke kan udskyde virkningen af de foreslåede ændringer med ét år ved efter den 30. juni 2012 at anmode om omlægning af indkomståret, således at indkomståret 2012 påbegyndes før og ikke efter den 1. juli 2012.

Den solidariske hæftelse for kildeskat på udbytte, renter og royalty skal efter forslaget have virkning for kildeskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 2012 eller senere.

Forslaget om hæftelse for konkursindkomst skal have virkning for konkursindkomst, hvor konkursdekretet afsiges den 1. juli 2012 eller senere.

5. Offentliggørelse af selskabers skattebetalinger mv.

De gamle tider vender tilbage. Engang blev det offentliggjort på ”skattelister”, hvor meget folk tjente, og hvad de betalte i skat. En sådan ordning foreslås genindført for selskaber mv., herunder faste driftssteder af udenlandske selskaber, der er skattepligtige til Danmark, og som er undergivet selvangivelsespligt.

De oplysninger, der efter forslaget skal offentliggøres på SKATs hjemmeside, er:

  • Den skattepligtige indkomst
  • Anvendte gamle underskud
  • Den beregnede skat for indkomståret
  • Hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven selskabet er omfattet af, og om selskabet beskattes efter tonnageskatteloven.

For sambeskattede selskaber vil offentliggørelsen ske på sambeskatningsniveau med oplysning om hvilke selskaber, der indgår i sambeskatningen.

Søgning på SKATS hjemmeside kan ske på navn eller Cvr.nr.

Ikrafttræden

Forslaget skal have virkning fra og med den 1. juli 2012. SKAT får dermed adgang til at offentliggøre oplysninger også fra gamle indkomstår, men det er imidlertid hensigten kun at offentliggøre oplysninger for indkomståret 2011 og senere indkomstår.

6. Underskudsfremførsel ved skattefri omstrukturering

Udgangspunktet for en skattefri fusion er, at skattemæssige underskud i både det indskydende og modtagende selskab fortabes. Udgangspunktet fraviges ved skattefrie fusioner mellem sambeskattede selskaber, idet fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt., giver hjemmel til, at det modtagende selskab kan udnytte underskud i de fusionerende selskaber fra tiden før fusionen.

Adgangen til at udnytte underskud efter en fusion omfatter kun underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet. Det modtagende selskab kan altså efter en fusion udnytte underskud fra både det indskydende og det modtagende selskab på samme måde, som underskuddet kunne have været udnyttet ved en uændret sambeskatning af de fusionerede selskaber.

Som fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt. er formuleret, åbner bestemmelsen mulighed for, at et ikke koncernforbundet selskab fusioneres ind i koncernen, hvorefter det modtagende og sambeskattede selskab fusioneres ind i et sambeskattet underskudsselskab. Der er nu tale om en fusion mellem sambeskattede selskaber, hvorfor det modtagende selskab, efter lovens ordlyd, ikke mister det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet.

For at hindre dette foreslås det at indsætte et nyt § 8, stk. 6, 3. pkt. i fusionsskatteloven. Denne ændring vil medføre, at undtagelsen om sambeskattede selskaber i fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt. ikke gælder, når et modtagende selskab direkte eller indirekte ved en skattefri omstrukturering er blevet tilført aktiver eller passiver fra et selskab, som ikke var en del af sambeskatningskredsen på det tidspunkt, da underskuddet opstod.

Ikrafttræden

Ændringen skal efter forslaget have virkning for skattefrie omstruktureringer, der vedtages den 1. juli 2012 eller senere.

7. Indkomstopgørelsen i et fast driftssted

Det foreslås, at indkomsten i et fast driftssted opgøres efter OECD-modellens artikel 7, når der mellem Danmark og det land hvor en dansk virksomhed har et fast driftssted i udlandet, eller en udenlandsk virksomhed har et fast driftssted i Danmark, ikke er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ikrafttræden

Ændringen skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere, dog kan den skattepligtige vælge at reglen har virkning fra og med indkomståret 2012.

8. Underskudsbegrænsning ved ejerskifte i faste driftssteder i Danmark

Efter gældende regler sker der underskudbegrænsning i selskaber, når mere end 50 % af kapitalen i et selskab ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer mv. end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud.

Denne regel udvides også til at omfatte udenlandske virksomheder, som har fast driftssted i Danmark.

Ikrafttræden

Ændringen skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere.

9. Bødestraf for manglende indeholdelse af renteskat

Det foreslås, at det betalende selskab straffes med bøde, hvis det forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opfylde pligten til indeholdelse af renteskat.

Ikrafttræden

Ændringen skal have virkning fra og med den 1. juli 2012.

10. Begrænset skattepligt af anlægsaktier i et fast driftssted i Danmark

Det foreslås, at den begrænsende skattepligt efter kildeskattelovens bestemmelse (det vil sige personer) om fast driftssted ikke kun skal omfatte næringsaktier, men også anlægsaktier.

Ikrafttræden

Ændringen skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012, dog kan den skattepligtige vælge at reglen har virkning fra og med indkomståret 2012.

11. Fusion af gensidige forsikringsforeninger og helejede datterselskaber

Det foreslås, at der kan ske skattefri fusion af et helejet datterselskab og en gensidig forsikringsforening.

Ikrafttræden

Ændringen skal have virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2012 eller senere.

Kilde: ReviTax A/S, bemærk, der er tale om lovforslag

Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 170) som omhandler skattefrihed for familie- og vennetjenester mv., justering af BoligJobordningen, ej fradrag for varekøb, hvis man ikke betaler digitalt, solidarisk hæftelse, hvis private ikke betaler håndværkerregningen digitalt, SKATs adgang til den private grund uden retskendelse, når man har sendt bud efter en håndværker og andre tiltag i kampen mod sort arbejde.

Lovforslagets hovedpunkter

Hovedpunkterne i lovforslaget er følgende:

  1. Skattefrihed for familie- og vennetjenester mv.
  2. BoligJobordningen
  3. Krav om digital betaling for varer mv.
  4. Skatteoplysninger til långivere
  5. SKATs kontrol uden retskendelse
  6. Krav om skiltning på byggepladser mv.
  7. Krav om skiltning på gulpladebiler.

Skattefrihed for familie- og vennetjenester mv.

Der foreslås skattefrihed for følgende:

  • Familie- og vennetjenester
  • Løn til hushjælp udført af unge under 16 år
  • Løn til hushjælp udført af folkepensionister.

Familie- og vennetjenester

Familie- og vennetjenester er efter gældende praksis normal skattefri. Lovforslaget fastlægger, hvornår sådanne tjenester kan anses for skattefri.

Ved familie- og vennetjenester forstås sædvanlige ydelser, der udføres som udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren.

Sædvanlige ydelser

Ved sædvanlige ydelser inden for privatsfæren forstås ydelser, som naturligt eller normalt udveksles mellem personer, der har en personlig relation og godt kendskab til hinanden. Der kan eksempelvis være tale om:

  • Husholdningsarbejde (indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og rengøring mv.)
  • Hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem og fritidsaktiviteter samt pasning af børn om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelse med rejseaktiviteter
  • Andre opgaver i relation til bolig og omgivelser eksempelvis havearbejde, vedligeholdelse og småreparationer på boligen.

Hjælpsomhed mv.

Det er en betingelse for skattefrihed, at tjenesterne udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Denne betingelse sigter til, at kommercielle interesser ikke må være det bærende element ved ydelse af en tjeneste. Dette udelukker ikke, at der kan ske gentjenester mellem parterne. Men er ydelserne af en sådan værdi eller karakter, at de objektivt set må være ydet for at opnå en tilsvarende modydelse, vil der ikke være tale om, at ydelserne er ydet som et udslag af almindelig hjælpsomhed mv.

I øvrigt må ydelserne ikke:

  • Være af kommerciel karakter
  • Indgå i organiseret byttehandel
  • Bestå i forud aftalt udveksling af ydelser
  • Inkludere betaling med kontanter eller lignende.

Ovenstående negative afgrænsning er ikke til hinder for, at håndværkere kan udføre skattefrie familie- og vennetjenester inden for deres fag, men samtidig udveksling af håndværksydelser af en vis større værdi har imidlertid karakter af en kommerciel aftale og er ikke en skattefri vennetjeneste.

Hvis en murer aftaler med svogeren, der er autolakerer, at han murer en carport mod til gengæld at få malet sin bil, vil en sådan udveksling af ydelser ikke være omfattet af den foreslåede skattefrihed.

Ikrafttræden

Skattefriheden skal efter forslaget gælde fra og med indkomståret 2013.

Løn til hushjælp udført af unge under 16 år

Der foreslås indført skattefrihed for vederlag, der udbetales til unge under 16 år, for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem.

Som eksempler på arbejder, der vil være omfattet af skattefriheden kan nævnes:

  • Rengøring, opvask, tøjvask, strygning, havearbejde, vask og støvsugning af bil osv.
  • Hundeluftning, afhentning og aflevering af børn til og fra daginstitutioner, indkøb af dagligvarer og tøj mv.

Ikrafttræden

Skattefriheden skal efter forslaget gælde fra og med indkomståret 2013.

Løn til hushjælp udført af folkepensionister

Der foreslås indført en skattefri bundgrænse på 10.000 kr. (2013) for vederlag for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem, der udbetales til personer, der opfylder alderskravet til at kunne få folkepension. Om afgrænsning af hvilket arbejde, der er omfattet, se oven for om unge under 16 år.

Overskrides den årlige bundgrænse på 10.000 kr., beskattes kun den del af vederlaget, som overstiger de 10.000 kr.

Ikrafttræden

Skattefriheden skal efter forslaget gælde fra og med indkomståret 2013.

BoligJobordningen

Efter gældende regler er det en betingelse for fradrag i 2011, at arbejdet er udført og betalt senest den 31. december 2011.

Det foreslås, at der er fradrag for arbejde udført i 2011, selv om regningen først er betalt i januar eller februar 2012.

Hvis arbejdet er betalt i januar eller februar 2012, kan man først indberette udgiften som et fradrag i 2011, når ændringen er vedtaget. Indberetningen vil skulle ske i TastSelv.

Man kan selv vælge, om man ønsker fradraget i 2011 eller 2012.


Også fristen for betaling af udgifter for arbejde udført i 2012 foreslås forlænget. Arbejde udført i 2012 skal betales senest den 28. februar 2013 for at opnå fradrag i 2012. Da servicefradraget ikke gælder i 2013, vil betaling den 1. marts 2013 eller senere betyde, at der ikke kan opnås fradrag, selv om arbejdet er udført i 2012.

Forskudt indkomstår

For personer med forskudt indkomstår foreslås det, at fradraget foretages i det indkomstår, hvori arbejdet er udført, forudsat at betalingen sker inden 2 måneder efter, at det forskudte indkomstår er udløbet, dog ikke senere end 28. februar 2013.

Betalt med check senest den 29. februar 2012

Efter gældende regler er der ikke servicefradrag, når arbejdet er betalt kontant eller med check. Fradrag forudsætter, at der sker elektronisk betaling via indbetalingskort, bankoverførsel eller lignende.

Skatteministeren har lovet at give personer, der har betalt med check senest den 29. februar 2012, ret til servicefradrag. Ved betaling den 1. marts 2012 eller senere opnås der ikke fradrag, hvis arbejdet er betalt med check.

Lovforslaget omhandler ikke dette løfte, men det antages, at løftet vil blive indfriet via en ændring i bekendtgørelsen om servicefradrag.

Krav om digital betaling for varer mv.

Der foreslås indført nogle forskellige ”sanktioner”, hvis betaling for diverse leverancer ikke sker digitalt, når beløbet er på mindst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Løbende ydelser anses ligeledes som en samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår.

Selv om betaling ikke som krævet sker digitalt, gælder ”sanktionerne” dog ikke, hvis varekøbet mv. indberettes til SKAT senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.

Sanktionerne er følgende:

  • Erhvervsdrivende har ikke fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser
  • En momsregistreret køber af varer og ydelser (fra en virksomhed i Danmark) hæfter solidarisk med leverandøren for betaling af moms
  • Skattepligtige personer (fuld eller begrænset skattepligt) hæfter solidarisk for leverandørens AM-bidrag, skat og moms af den leverede ydelse.

Ikrafttræden

Digital betaling skal efter lovforslaget træde i kraft for leveringer, der finder sted fra og med den 1. juli 2012. Som leveringstidspunkt anses faktureringsdatoen for så vidt, at faktureringen sker snarest efter leveringens afslutning.

Skatteoplysninger til långivere

Det foreslås, at virksomheder, der yder eller formidler lån, elektronisk skal kunne indhente indkomstoplysninger, årsopgørelsesoplysninger og restanceoplysninger hos SKAT.

Det er dog en forudsætning, at borgeren har givet sit samtykke!

Ikrafttræden

Forslaget skal træde i kraft fra og med den 1. juli 2012.

SKATs kontrol uden retskendelse

Det foreslås indført mulighed for, at SKAT kan foretage kontrol på privat grund uden retskendelse, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter.

På SKATs forlangende skal personer, der ved kontrollen skønnes at udføre erhvervsmæssigt arbejde oplyse CPR-nr. samt forevise gyldig legitimation. Så må man håbe, at personens hukommelse er intakt, og han/hun er i besiddelse af den fornødne legitimation.

Efter bemærkningerne til lovforslaget er det dog ikke meningen, at SKAT får adgang til at trænge ind i selve boligen, ligesom det er hensigten, at man selv kan slå sin græsplæne og slappe af i liggestolen, uden at disse sysler skulle betyde besøg af SKAT.

Ikrafttræden

Efter forslaget kan man få besøg at SKAT fra og med den 1. juli, selv om de ikke er inviteret eller er i besiddelse af en retskendelse.

Håndværkeren skal nu reklamere for sin virksomhed

Det foreslås, at der indføres krav om, at håndsværksvirksomheder på byggepladser på privat grund, hvor der foregår nybyggeri, reparation, modernisering, ombygning eller lignende af fast ejendom, skal opsætte skilte, hvoraf det tydeligt fremgår, hvem der udfører arbejdet, medmindre arbejdet udføres og afsluttes i løbet af én arbejdsdag eller leverancen eller entreprisesummen for den enkelte virksomhed ikke overstiger 50.000 kr. inklusive moms.

Dog gøres en enkelt undtagelse til hovedreglen, nemlig hvis skiltning ikke er praktisk muligt, fordi arbejdet foregår på en byggeplads vedrørende etagebyggeri i et tæt bebygget område.

Virksomheder, der er hjemmehørende i udlandet, skal herudover skilte med deres registrering i RUT-registeret.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om skiltenes udformning, indhold og placering.

Måske iværksættes der på skatteministerens initiativ en præmiekonkurrence om forslag til skiltenes udformning og indhold!

Manglende skiltning kan betyde, at virksomheden må betale en ordensbøde.

Ikrafttræden

Skiltning skal efter lovforslaget først ske fra og med den 1. januar 2013, da virksomhederne skal have tid til at få produceret skilte.

Krav om skiltning på varevogne på gule plader

Det foreslås, at vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, skal være forsynet med virksomhedens navn eller logo samt virksomhedens CVR-nr. Vare- og lastbiler, der er registreret i udlandet, og som benyttes erhvervsmæssigt her i landet, skal synligt i køretøjets forrude have anbragt dokumentation for virksomhedens registrering i RUT-registeret.

Manglende skiltning kan betyde, at virksomheden må betale en ordensbøde.

Ikrafttræden

Også her er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler for, hvordan skiltningen skal udformes. Han tager måske sommerferien til hjælp, da skiltning efter lovforslaget skal ske fra og med den 1. januar 2013.

Kilde: ReviTax A/S, bemærk, der er tale om lovforslag

Har du/I regnskabsafslutning pr. 31. december 2011 og er materialet endnu ikke afleveret til os, skal vi anmode om, at dette sker senest 20. april 2012. Såfremt du/I ikke kan nå at aflevere materialet inden denne dato, bedes du/I kontakte os af hensyn til tidsplanlægningen.

Klienter med kvartalsmoms:

Husk at udfylde debitor og kreditorlister pr. 31. marts 2012. Listerne kan downloades fra vores hjemmeside.

God påske:

Alle ønskes en god påske.