Diverse skattelovforslag

Skatteministeren fremsatte onsdag den 08.10.2014 de første skattelovforslag i det nye folketingsår.

Lovforslag på skatteområdet
Skatteministeren fremsatte følgende lovforslag:
• Medarbejderinvesteringsselskaber (L 10)
• Udvidelse af indberetningspligter (L 9)
• Forhøjelse af bundskat og det skrå skatteloft samt nedsættelse af den grønne check (L 4)
• Protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg – pensioner (L 6)
• Protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Irland – creditlempelse for løn (L 5)
• Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ghana (L 8)
• Protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Indien – udveksling af oplysninger (7).

Medarbejderinvesteringsselskaber (L 10)
Erhvervs- og vækstministeren fremsatte i går forslag til Lov om medarbejderinvesteringsselskaber (L16). Der er tale om en 3-årig forsøgsordning med en ny selskabstype, forkortet MS. Et MS skal have til formål at yde økonomisk bistand til gavn for modernisering eller udvikling i den virksomhed, som medarbejderne er ansat i. Der skal søges om tilladelse I Erhvervsstyrelsen til at oprette et MS. Det sker i praksis ved, at selskabets vedtægter skal godkendes i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registreringen.
Et MS består af to slags deltagere, dels et aktie- eller anpartsselskab (virksomhedsdeltageren) dels medarbejderne i den virksomhed, som MS skal virke til gavn for (medarbejderdeltagerne).
Et MS vil blandt andet være karakteriseret ved følgende:
• Medarbejderne skal bidrage med en del af deres løn for at opnå ejerskab
• Midlerne skal indskydes ved lønindeholdelse i op til 5 år fra MS stiftelse
• Investeringen skal have en løbetid (bindingsperiode) ud over indbetalingsperioden, som skal være mindst tre år, og som skal fremgå af vedtægterne
• Det skal være muligt at få midlerne udbetalt efter en årrække, dog således at udbetalingerne afspejler resultatet af investeringerne, som kan være positivt eller negativt
• Midlerne skal investeres i, ydes som lån eller stilles som sikkerhed for virksomheden, leverandører, aftagere eller i andre tiltag af betydning for modernisering eller udvikling af virksomheden
• I forbindelse med oprettelsen af MS skal der fastlægges vedtægter, der sikrer varetagelse af medarbejderdeltagernes interesser.

Den enkelte medarbejderdeltagers indskud i MS kan højst udgøre 7,5 % af den kontante løn (efter AM-bidrag) fra den pågældende arbejdsgiver, dog maksimalt 30.000 kr. årligt

Skatteregler (L 10)
MS skal beskattes efter de almindelige regler for A/S og ApS. Medarbejdernes indskud af løn i selskabet er dog skattefrit for selskabet.

Medarbejderen skal betale AM-bidrag af den løn, der indbetales i MS, men ikke skat. Alle udbetalinger fra selskabet, herunder ved likvidation mv. beskattes som personlig indkomst, dog skal der ikke betales AM-bidrag. Ved fraflytning til udlandet skal der betales fraflytterskat, uanset den gældende bagatelgrænse på 100.000 kr. og uanset perioden med fuld dansk skattepligt. Anskaffelsessummen for ”aktierne” (ubeskattet løn) udgør 0 kr.

De nye regler får måske allerede virkning fra og med indkomståret 2014, hvilket dog afhænger af, hvornår lovforslaget vedtages.

Udvidelse af indberetningspligter (L 9)
Lovforslag L 9 om indberetningspligter mv. har i hovedtræk følgende indhold:
• Selvstændigt erhvervsdrivende skal i forbindelse med afgivelse af selvangivelse give oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms for det regnskabsår, der selvangives for.

• Reglerne i skattekontrolloven §§ 11 A og 11 C om afgivelse af oplysninger om konti i udlandet og udenlandske pensionsordninger justeres for at kunne etablere en brugervenlig TastSelv-løsning. Det er som udgangspunkt ejeren af kontoen eller pensionsordningen, der selv skal forestå indberetning til SKAT.

• Danske fondshandlere m.fl. skal foretage indberetning til SKAT om personers køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (unoterede aktier).

• Indberetningspligten for handel med aktier (uanset om de er optaget til handel på et reguleret marked eller ej) udvides til også at omfatte selskabers køb og salg af aktier.

• Der foreslås indført indberetningspligt for afståelse af aktier til det udstedende selskab. Det betyder blandt andet, at der bliver indberetningspligt ved afståelse af medarbejderaktier, der er udstedt i henhold til de tidligere gældende bestemmelser i ligningslovens §§ 7 A og 7 H.

• Efter gældende regler skal låntagere, som er personer, og som optager lån hos private personer oplyse långivers identitet til SKAT. Afgivelsen af disse oplysninger er en betingelse for at få fradragsret for renteudgifterne. Denne pligt til indberetning ophæves, når låntager er selvstændigt erhvervsdrivende (renterne fratrækkes i virksomhedens indkomst).

Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt nedsættelse af den grønne check (L 4)
Bundskatten foreslås forhøjet med 0,28 %, og den samme forhøjelse sker for det skrå skatteloft. I 2015 sker en forhøjelsen med 0,25 %, i 2018 yderligere med 0,02 % og i 2019 med de resterende 0,01 %. Bundskatten vil i 2015 herefter udgøre 9,08 % og det skrå skatteloft 51,95 % (eksklusive kirkeskat).
Den grønne check på maksimalt 1.300 kr. om året til personer over 18 år og den supplerende check til unge under 18 år på 300 kr. (maksimalt til to børn) foreslås nedsat til henholdsvis 955 kr. og 220 kr. i 2015 og foreslås yderligere nedsat frem til og med 2020, hvorefter beløbene udgør henholdsvis 875 kr. og 200 kr.

Protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg – pensioner (L 6)
Den 9. juli 2013 underskrev Margrethe Vestager en protokol, der ændrer artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg. Ændringen angår beskatningsretten til private pensionsordninger oprettet såvel i som uden for ansættelsesforhold.
Denne protokol skal nu formelt godkendes i Folketinget.
Efter den gældende overenskomst har Luxembourg beskatningsretten til private pensionsordninger, der udbetales fra Danmark til en person, der er bosat i Luxembourg.
Efter protokollen er det fortsat Luxembourg, der som udgangspunkt har beskatningsretten til danske pensioner, der udbetales til en person, der er bosat i Luxembourg. Men der gælder den væsentlige undtagelse, at sådanne pensioner kan beskattes i Danmark, hvis personen har haft fradragsret (privattegnede ordninger) eller bortseelsesret (arbejdsgiverordninger) for indbetalinger på pensionsordningen.
Ændringen skal have virkning for det indkomstår, der følger efter det år, hvor de to lande har fået de forfatningsmæssige betingelser for protokollens ikrafttræden opfyldt. Det betyder i Danmark, at det fremsatte lovforslag skal vedtages. Sker ratificeringen i såvel Danmark som Luxembourg inden udgangen af 2014 og underretning herom gives til det andet land inden årets udgang, vil den nye bestemmelse få virkning fra og med den 1. januar 2015. Er alt dette ikke på plads før en gang i 2015, vil ændringen først få virkning fra og med den 1. januar 2016.
Overgangsbestemmelse
Der er imidlertid indsat en overgangsregel for personer, der var bosiddende (skattemæssigt hjemmehørende) i Luxembourg den 9. juli 2013 og som senest på denne dag modtog private pensionsudbetalinger fra danske ordninger. Sådanne pensionsudbetalinger vil fortsat ikke blive beskattet i Danmark, så længe personen skattemæssigt forbliver hjemmehørende i Luxembourg.

Protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Irland – creditlempelse for løn (L 5)
Løn i ansættelsesforhold omfattet af artikel 15 i den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor Irland er tillagt beskatningsretten til løn til en person, der er bosiddende i Danmark, lempes efter den gældende overenskomst efter eksemptionmetoden med progressionsforbehold.
Den 22. juli 2014 indgik Danmark en protokol med Irland, der ændrer lempelsesmetoden til maksimeret credit for betalt irsk skat for løn omfattet af artikel 15. Ændringen af lempelsesmetoden gælder alle lønmodtagere omfattet af artikel 15 og ikke kun det flyvende personel, der dog var anstødsstenen til at få overenskomsten ændret.
Ikrafttrædelsestidspunktet kendes endnu ikke.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ghana (L 8)
Danmark indgik den 20. marts 2014 en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ghana. Overenskomsten ligner i store træk de overenskomster, som vi ”kender”.

Hovedreglen er, at Danmark skal lempe efter creditmetoden. Det er heller ikke muligt at bosætte sig i Ghana og undgå dansk skat af pensionsudbetalinger fra Danmark.

Ikrafttrædelsestidspunktet kendes endnu ikke.

Protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Indien (L 7)
Protokollen indeholder en ændret affattelse af artikel 26 om udveksling af oplysninger. Ændringen skal sikre de to lande de bedste muligheder for at yde hinanden bistand i skattesager.

Den nye affattelse af artikel 26 skal ses i sammenhæng med igangværende internationale bestræbelser for at bekæmpe skatteunddragelse og skatteflugt.

Kilde: ReviTax

I uge 42, holder vi halv efterårsferie.
KOntorets åbninbstider er, mandag den 13.10.2014 til og med torsdag den 17.10.2014 fra 08.00 til 12.00, fredag den 17.10.2014 er kontoret lukket.

Skattekontoen er fra og med den 2. september 2013 klar i TastSelv Erhverv. Men betal ikke virksomhedens gæld for tidligt, så kommer pengene retur.

Den ny skattekonto
Revisor laver momsopgørelsen og foretager indberetning. Revisor giver kunden besked på hvilket beløb, der skal afregnes i moms. Kunden foretager straks indbetalingen, så er den ting ude af verden. Men ak nej. Beløbet er betalt mere end 5 dage for tidligt, så SKAT tilbagebetaler kundens tilgodehavende. Derfor skal kunden nu igen afregne/betale moms.

SKAT / skattekontoen kan ikke håndtere, at man betaler for tidligt. Betaling må tidligst ske 5 dage før sidste rettidige betalingsdag. Dog er der den mulighed, hvis man absolut gerne vil betale tidligere, at man selv kan hæve beløbsgrænsen for udbetaling af virksomhedens tilgodehavende på skattekontoen.

Der sker automatisk udbetaling, såfremt virksomhedens tilgodehavende på skattekontoen udgør mere end 100 kr. Man kan så hæve den til 50.000 kr., hvis det er den moms, som man ønsker at betale for tidligt. Ønskes grænsen igen nedsat til 100 kr. eller et andet beløb, skal man selv ændre den igen.

Ønsker virksomheden frivilligt at indbetale aconto selskabsskat, skal det anføres, at der er tale om frivillig indbetaling, ellers ryger disse penge også retur til NemKontoen. Får man dem ikke indbetalt igen inden de gældende frister, betyder det yderligere tillæg/fradrag til selskabsskatten.

Det er ikke nemt at udvikle et sådant nyt system, der fungerer optimalt fra starten. Det er også kun 7 år siden, at loven om skattekontoen blev vedtaget!

Men der er ingen tvivl om, at skattekontoen er en god ide, som mange virksomheder vil blive glade for, når tingene fungerer.

Kilde: ReviTax