Skattekontoen er fra og med den 2. september 2013 klar i TastSelv Erhverv. Men betal ikke virksomhedens gæld for tidligt, så kommer pengene retur.

Den ny skattekonto
Revisor laver momsopgørelsen og foretager indberetning. Revisor giver kunden besked på hvilket beløb, der skal afregnes i moms. Kunden foretager straks indbetalingen, så er den ting ude af verden. Men ak nej. Beløbet er betalt mere end 5 dage for tidligt, så SKAT tilbagebetaler kundens tilgodehavende. Derfor skal kunden nu igen afregne/betale moms.

SKAT / skattekontoen kan ikke håndtere, at man betaler for tidligt. Betaling må tidligst ske 5 dage før sidste rettidige betalingsdag. Dog er der den mulighed, hvis man absolut gerne vil betale tidligere, at man selv kan hæve beløbsgrænsen for udbetaling af virksomhedens tilgodehavende på skattekontoen.

Der sker automatisk udbetaling, såfremt virksomhedens tilgodehavende på skattekontoen udgør mere end 100 kr. Man kan så hæve den til 50.000 kr., hvis det er den moms, som man ønsker at betale for tidligt. Ønskes grænsen igen nedsat til 100 kr. eller et andet beløb, skal man selv ændre den igen.

Ønsker virksomheden frivilligt at indbetale aconto selskabsskat, skal det anføres, at der er tale om frivillig indbetaling, ellers ryger disse penge også retur til NemKontoen. Får man dem ikke indbetalt igen inden de gældende frister, betyder det yderligere tillæg/fradrag til selskabsskatten.

Det er ikke nemt at udvikle et sådant nyt system, der fungerer optimalt fra starten. Det er også kun 7 år siden, at loven om skattekontoen blev vedtaget!

Men der er ingen tvivl om, at skattekontoen er en god ide, som mange virksomheder vil blive glade for, når tingene fungerer.

Kilde: ReviTax

Hvor kan det eventuelt have haft betydning for, at man kan have betalt for meget i skat m.v., hvis ens ejendom har været vurderet forkert?

Rigsrevisionens beretning
Rigsrevisionens udsendte i onsdags en beretning med kraftig kritik af SKATs håndtering af ejendomsvurderingen, herunder at der skulle være fejl i tusindvis af ejendomsvurderinger, der er foretaget siden 2003.

Som følge heraf har der været en massiv presseomtale og ikke mindst om, at mange borgere har betalt for meget i skat som konsekvens af forkerte ejendomsvurderinger af deres ejendom. Men hvor er det egentlig, at man kan have betalt for meget i skat, hvis ens ejendomsvurdering har været for høj. Nedenfor vil det blive gennemgået indenfor, hvilke hovedområder en eventuel fejlagtig ejendomsvurdering kan have haft betydning for betaling af for meget skat m.v.

Ejendomsværdiskat
Ejendomsværdiskat beregnes på grundlag af ejendomsværdien. Ejendomsværdiskat beregnes som følge af skattestoppet indført i 2002, dog kun af den laveste værdi af enten den seneste ejendomsvurdering, ejendomsvurderingen pr. 1/1-2001 + 5 % eller ejendomsvurderingen pr. 1/1-2002. Det betyder også, at en eventuel fejlagtig vurdering af ejendomsværdien siden 2003 i hovedparten af tilfældene ikke får konsekvenser for den ejendomsværdiskat, den enkelte ejer skal betale.

Ejendomsskat
Kommuner beregner ejendomsskat (grundskyld) på grundlag af grundværdien. Folketinget indførte imidlertid i 2003 et grundskatteloft således, at der kun kunne ske en begrænset stigning pr. år på maksimalt 7 %. Ejendomsskatten er dermed ikke fastfrosset på 2002-niveau og det er derfor muligt, at grundskatteloftet kan “indhente” den aktuelle grundværdi. I mange tilfælde beregnes ejendomsskatten dog af et lavere beløb (grundskatteloftet) end den aktuelle grundværdi. Ifølge Rigsrevisionens beretning betalte ca. hver 5. parcelhusejer i 2012 ejendomsskat beregnet ud fra den aktuelle grundværdi. En fejlagtig ejendomsvurdering, herunder grundværdi, kan derfor have medført, at dem der har betalt ejendomsskat ud fra den aktuelle grundværdi har betalt for meget i ejendomsskat.

Dækningsafgift
Kommuner beregner dækningsafgift af erhvervsejendomme ud fra forskelsværdien. Forskelsværdien er forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien. Loftet over ejendomsskatten og ejendomsværdiskattestoppet har ingen betydning for de virksomheder mv., der betaler dækningsafgift. Fejlagtige for høje ejendomsvurderinger vil således have haft direkte konsekvens for alle der betaler denne afgift.

Tinglysningsafgift
Ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom betales et fast gebyr plus en afgift på 0,6 % af købesummen, dog skal afgiften beregnes af den seneste offentliggjorte ejendomsværdi, hvis den er større end købesummen. Hvis ejendomsvurderingen har været for høj og har oversteget købesummen, har man derfor i disse tilfælde betalt for meget i tinglysningsafgift.

Overdragelse af ejendom til familie
Ved overdragelse af ejendom ved arv, gave eller som almindelig handel til børn, børnebørn og oldebørn og alle andre, som hører til den gaveafgiftspligtige personkreds kan man i stedet for at overdrage ejendommen til markedspris vælge at overdrage til den seneste ejendomsvurdering +/- 15 %. Hvis man anvendt har anvendt denne regel kan man have betalt for meget for ejendommen, hvis den anvendte ejendomsvurdering har været ansat for højt.

Genoptagelse af tidligere ejendomsvurderinger
Er der så mulighed for at få genoptaget en eventuel for høj tidligere ejendomsvurdering?
En ejendomsejer kan bede om genoptagelse af en for høj ejendomsvurdering, hvis ejendomsejeren senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsåret beder herom. Reglerne om genoptagelse af tidligere ejendomsvurderinger blev dog med virkning fra 1. januar 2013 ændret således, at ejendomsvurderinger for tidligere år kun kan ændres, hvis ejeren kan bevise, at SKAT har base¬ret vurderingen på forkerte faktiske oplysninger. Det kan f.eks. være forkerte oplysninger om ejendommens grundareal, bygningsareal eller fejlagtige oplysninger om ejendommens beliggenhed i byzone eller landzone. Derimod kan et forkert skøn over selve værdien ikke længere danne grundlag for genoptagelse af en ejendomsvurdering. Har ejendomsejeren først indsendt genoptagelsesanmodningen den 1. januar 2013 eller senere, vil han kun kunne få ejen¬domsvurderingen nedsat, hvis SKAT har baseret vurderingen på forkerte oplysninger. Det gælder også, selv om det er åbenbart, at vurderingen er for høj, og selv om SKAT ligefrem er enig i, at værdien er sat for højt ved vurderingen.

Skatteministeren har dog i en pressemeddelelse i onsdags oplyst, at han har bedt Skatteministeriet om at vurdere, om der alligevel kan være grundlag for at åbne for klagebehandling af de tidligere ejendomsvurderinger.

Kilde ReviTax

Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der blandt andet omhandler begrænsning i underskuds-modregning for selskaber (dog altid 7,5 mio. kr.), afgivelse af revisorerklæring ved virksomhed i et land uden for EU/EØS, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, offentliggørelse af selskabers skattebetalinger på internettet og andre spændende ting.

Lovforslagets hovedpunkter

Hovedpunkterne i lovforslaget er følgende:

  1. Begrænsning af selskabers mulighed for underskudsmodregning
  2. Revisorerklæring ved kontrollerede transaktioner
  3. Bøder for mangelfuld transfer pricing dokumentation
  4. Hæftelse for selskabsskatter mv. i sambeskattede selskaber
  5. Offentliggørelse af selskabers skattebetalinger mv.
  6. Skærpelse af reglerne om underskudsfremførsel ved skattefri omstrukturering
  7. Indkomstopgørelsen i et fast driftssted
  8. Underskudsbegrænsning ved ejerskifte i faste driftssteder i Danmark
  9. Bødestraf for manglende indeholdelse af renteskat

10. Begrænset skattepligt af anlægsaktier, der indgår i et fast driftssted i Danmark

11. Fusion af gensidige forsikringsforeninger og helejede datterselskaber

1. Underskudsmodregning

Det foreslås, at der indføres begrænsning i selskabers mulighed for fuldt ud at modregne fremførselsberettigede underskud i positiv indkomst. 7,5 mio. kr. kan altid modregnes i positiv skattepligtig indkomst. Et resterende fremførselsberettiget underskud kan højst nedbringe restindkomsten med 60 %.

Eksempel

Underskud til fremførsel                                                10.000.000 kr.

Skattepligtig indkomst i 2013                                         10.000.000 kr.

Underskud til modregning                                             – 7.500.000 kr.

Indkomst herefter                                                         2.500.000 kr.

Yderligere underskud til modregning (60 % af 2,5 mio. kr.)  – 1.500.000 kr.

Skattepligtig indkomst                                                    1.000.000 kr.

Resterende underskud til fremførsel                                   1.000.000 kr.

Selskabet skal således i 2013 betale skat af en indkomst på 1,0 mio. kr. Der mistes ikke noget skattemæssigt underskud, da det kan fremføres til et senere år med positiv indkomst.

For sambeskattede selskaber skal begrænsningen i retten til underskudsmodregning ske på sambeskatningsniveau. Det er således summen af årets skattepligtige indkomster for de sambeskattede selskaber før modregning af underskud for tidligere år, der danner grundlag for vurderingen af, om der skal ske underskudsbegrænsning. Med de nye regler bliver det ikke nemmere at holde styr på modregning af underskud i sambeskatning og hvilket beløb, der kan fremføres i det enkelte selskab!

Udenlandske selskaber, der driver virksomhed gennem et fast driftssted i Danmark, er efter lovforslaget også omfattet af den foreslåede begrænsning i underskudsmodregning.

Ikrafttræden

Ændringen skal efter forslaget have virkning for underskud, der fremføres til modregning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere.

2. Revisorerklæringer ved kontrollerede transaktioner og i underskudsselskaber

Efter skattekontrollovens § 3 B skal virksomheder udfærdige og opbevare TP-dokumentation for kontrollerede transaktioner.

Det foreslås, at SKAT i visse tilfælde kan pålægge disse virksomheder at indsende en revisorerklæring, jf. revisorlovens § 1, stk. 2, om TP-dokumentationen. Erklæringspålægget forudsætter, at SKAT først har fået forelagt den skriftlige TP-dokumentation.

Erklæringen skal afgives af en ”uafhængig” revisor, det vil sige en anden revisor end den, der har revideret virksomhedens regnskab og medvirket til at tilvejebringe TP-dokumentationen.

SKAT kan kun kræve en revisorerklæring, når enten

  • virksomheden har haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller juridiske personer i lande uden for EU og EØS, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, eller
  • virksomheden har haft gennemsnitligt driftsmæssigt underskud i 4 på hinanden følgende indkomstår, målt som resultat af primær drift før finansiering, ekstraordinære poster og skat.

Ikrafttræden

SKAT skal efter lovforslaget have mulighed for at indhente en sådan revisorerklæring fra og med den 1. januar 2013.

3. Bøder for mangelfuld transfer pricing dokumentation

De generelle bøderegler foreslås ændret, således at det fremgår, at bødeberegningen kan tage udgangspunkt i forskellige objektive kriterier og den mulige skattefordel. Der indføres en fast bødestørrelse på 250.000 kr. (grundbeløb) med tillæg på 10 % af den forhøjede indkomst for manglende eller mangelfuld transfer pricing dokumentation.

Ikrafttræden

Det foreslås, at denne bestemmelse træder i kraft den 1. juli 2012.

4. Hæftelse for selskabsskat og udbytteskat mv. i sambeskatningsforhold

Der foreslås indført solidarisk hæftelse for selskabsskat samt kildeskat på renter, royalties og udbytter i sambeskattede selskaber. Endvidere foreslås solidarisk hæftelse for skat af konkursindkomst.

Selskabsskat

Det foreslås, at hæftelsen for nationalt sambeskattede selskaber udvides, således at alle selskaber omfattet af sambeskatningen som udgangspunkt hæfter for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret.

Hæftelsen foreslås opdelt i 2 trin således, at administrationsselskabet og andre helejede selskaber i sambeskatningen skal hæfte solidarisk for den del af indkomstskatten mv., der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.

Afgørende for, om et selskab skal anses for helejet, er, hvorvidt hele selskabets kapital ved indkomstårets udløb er ejet af et eller flere koncernselskaber. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af, om selskabet skal anses for helejet.

Det foreslås endvidere, at de andre selskaber i sambeskatningen («minoritetsselskaberne«) alene skal hæfte subsidiært, det vil sige, at krav kun kan rettes mod disse selskaber, hvis der forgæves er forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk, jf. ovenfor. Det krav, der kan gøres gældende mod disse selskaber, er desuden begrænset til den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes af andre koncernselskaber.

Hvis et selskab udtræder af sambeskatningen, hæfter selskabet ikke for skattekrav vedrørende de øvrige selskaber, der er omfattet af sambeskatningen, fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen. Fra tidspunktet for udtrædelsen hæfter det udtrædende selskab således kun for den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som er fordelt til selskabet, svarende til den hæftelse selskabet er undergivet efter de gældende regler.

Frasælges et selskab ud af koncernen, hæfter det frasolgte selskab ikke for selskabsskat mv., der relaterer sig til den tilbageværende del af koncernen fra tidspunktet for overdragelsen af selskabet. Ophøret af hæftelsen for et udtrædende selskab skal ikke gælde, hvis den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.

Opstår der derimod et skattekrav mod det frasolgte selskab, hæfter samtlige de selskaber fortsat, der indgik i sambeskatningen det pågældende år.

Hæftelsen for koncerner, der har valgt international sambeskatning foreslås ”justeret”, så de tilpasses ovenstående regler for nationalt sambeskattede selskaber.

Kildeskat af udbytte, renter og royalty

De beskrevne foreslåede hæftelsesregler skal efter forslaget også gælde for kildeskat, som selskaberne er forpligtet til at indeholde af udbytte, renter og royalty.

Konkursindkomst

Endelig forslås det, at hæftelsesreglerne også gælder for konkursindkomst, når selskaberne har været sambeskattet forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

Ikrafttræden

Den solidariske hæftelse for selskabsskat skal efter forslaget have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. Det foreslås endvidere, at selskaber, der indgår i en sambeskatning, ikke kan udskyde virkningen af de foreslåede ændringer med ét år ved efter den 30. juni 2012 at anmode om omlægning af indkomståret, således at indkomståret 2012 påbegyndes før og ikke efter den 1. juli 2012.

Den solidariske hæftelse for kildeskat på udbytte, renter og royalty skal efter forslaget have virkning for kildeskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 2012 eller senere.

Forslaget om hæftelse for konkursindkomst skal have virkning for konkursindkomst, hvor konkursdekretet afsiges den 1. juli 2012 eller senere.

5. Offentliggørelse af selskabers skattebetalinger mv.

De gamle tider vender tilbage. Engang blev det offentliggjort på ”skattelister”, hvor meget folk tjente, og hvad de betalte i skat. En sådan ordning foreslås genindført for selskaber mv., herunder faste driftssteder af udenlandske selskaber, der er skattepligtige til Danmark, og som er undergivet selvangivelsespligt.

De oplysninger, der efter forslaget skal offentliggøres på SKATs hjemmeside, er:

  • Den skattepligtige indkomst
  • Anvendte gamle underskud
  • Den beregnede skat for indkomståret
  • Hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven selskabet er omfattet af, og om selskabet beskattes efter tonnageskatteloven.

For sambeskattede selskaber vil offentliggørelsen ske på sambeskatningsniveau med oplysning om hvilke selskaber, der indgår i sambeskatningen.

Søgning på SKATS hjemmeside kan ske på navn eller Cvr.nr.

Ikrafttræden

Forslaget skal have virkning fra og med den 1. juli 2012. SKAT får dermed adgang til at offentliggøre oplysninger også fra gamle indkomstår, men det er imidlertid hensigten kun at offentliggøre oplysninger for indkomståret 2011 og senere indkomstår.

6. Underskudsfremførsel ved skattefri omstrukturering

Udgangspunktet for en skattefri fusion er, at skattemæssige underskud i både det indskydende og modtagende selskab fortabes. Udgangspunktet fraviges ved skattefrie fusioner mellem sambeskattede selskaber, idet fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt., giver hjemmel til, at det modtagende selskab kan udnytte underskud i de fusionerende selskaber fra tiden før fusionen.

Adgangen til at udnytte underskud efter en fusion omfatter kun underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet. Det modtagende selskab kan altså efter en fusion udnytte underskud fra både det indskydende og det modtagende selskab på samme måde, som underskuddet kunne have været udnyttet ved en uændret sambeskatning af de fusionerede selskaber.

Som fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt. er formuleret, åbner bestemmelsen mulighed for, at et ikke koncernforbundet selskab fusioneres ind i koncernen, hvorefter det modtagende og sambeskattede selskab fusioneres ind i et sambeskattet underskudsselskab. Der er nu tale om en fusion mellem sambeskattede selskaber, hvorfor det modtagende selskab, efter lovens ordlyd, ikke mister det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet.

For at hindre dette foreslås det at indsætte et nyt § 8, stk. 6, 3. pkt. i fusionsskatteloven. Denne ændring vil medføre, at undtagelsen om sambeskattede selskaber i fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt. ikke gælder, når et modtagende selskab direkte eller indirekte ved en skattefri omstrukturering er blevet tilført aktiver eller passiver fra et selskab, som ikke var en del af sambeskatningskredsen på det tidspunkt, da underskuddet opstod.

Ikrafttræden

Ændringen skal efter forslaget have virkning for skattefrie omstruktureringer, der vedtages den 1. juli 2012 eller senere.

7. Indkomstopgørelsen i et fast driftssted

Det foreslås, at indkomsten i et fast driftssted opgøres efter OECD-modellens artikel 7, når der mellem Danmark og det land hvor en dansk virksomhed har et fast driftssted i udlandet, eller en udenlandsk virksomhed har et fast driftssted i Danmark, ikke er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ikrafttræden

Ændringen skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere, dog kan den skattepligtige vælge at reglen har virkning fra og med indkomståret 2012.

8. Underskudsbegrænsning ved ejerskifte i faste driftssteder i Danmark

Efter gældende regler sker der underskudbegrænsning i selskaber, når mere end 50 % af kapitalen i et selskab ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer mv. end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud.

Denne regel udvides også til at omfatte udenlandske virksomheder, som har fast driftssted i Danmark.

Ikrafttræden

Ændringen skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere.

9. Bødestraf for manglende indeholdelse af renteskat

Det foreslås, at det betalende selskab straffes med bøde, hvis det forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opfylde pligten til indeholdelse af renteskat.

Ikrafttræden

Ændringen skal have virkning fra og med den 1. juli 2012.

10. Begrænset skattepligt af anlægsaktier i et fast driftssted i Danmark

Det foreslås, at den begrænsende skattepligt efter kildeskattelovens bestemmelse (det vil sige personer) om fast driftssted ikke kun skal omfatte næringsaktier, men også anlægsaktier.

Ikrafttræden

Ændringen skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012, dog kan den skattepligtige vælge at reglen har virkning fra og med indkomståret 2012.

11. Fusion af gensidige forsikringsforeninger og helejede datterselskaber

Det foreslås, at der kan ske skattefri fusion af et helejet datterselskab og en gensidig forsikringsforening.

Ikrafttræden

Ændringen skal have virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2012 eller senere.

Kilde: ReviTax A/S, bemærk, der er tale om lovforslag